Forside
Forsikringsmæssig Risikoinspektion
Risikoanalyse og -vurdering
Operativ Risikostyring
Indbrudssikring
Risikoanalyseskema Kommuner/Regioner
Risikostyring
Risiko Info
Forsikringsmæssig Værdiopgørelse
Forsikringsmæssig Skadesopgørelse
Alarm-, beredskabs & katastrofeplan
Referencer
Kontakt
Kunde-login
Risiko spørgsmål
Risici
Risiko Revision
Miljørisici
  Listevirksomhed
  • Regler
Bachs Slots Vine
IT Administrator

Nye regler for miljøgodkendelser af listevirksomheder

 

Den 1. januar 2007 trådte en ny godkendelsesbekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 1640 af 13. december 2006 om godkendelse af listevirksomhed i kraft. Hermed er det fastlagt hvilke myndigheder, der skal føre tilsyn med og miljøgodkende listevirksomheder fra den 1. januar 2007.

Hovedreglen er, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

 

Miljøcenter Odense, Miljøcenter Århus og Miljøcenter Roskilde træffer dog afgørelse om godkendelse af listevirksomheder, der er mærket med (s) på listen i bilag 1.

 

Endvidere har ministeren har efter ansøgning overført godkendelses- og tilsynskompetencen for 23 virksomheder til et af de 3 miljøcentre.

 

Forenklet godkendelsessystem

Ved den forrige ændring af godkendelsesbekendtgørelsen fra 2004 blev der indført et forenklet godkendelsessystem for hovedparten af de nuværende listevirksomheder. Forenklingen ligger navnlig i, at der for en stor del af disse virksomheder indføres standardvilkår, som godkendelsesmyndighederne er forpligtede til at indsætte i godkendelserne. Den hidtidige godkendelsesordning gælder derfor nu kun for en begrænset del af listevirksomhederne, nemlig IPPC-virksomhederne (de ”i” mærkede), virksomheder omfattet af VVM-direktivets bilag 1 og andre særligt forurenende virksomhedstyper.

 

Samtidig blev anmeldepligten ophævet for en lang række virksomheder, der ikke er omfattet af godkendelsespligten. Henvisning bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter.

 

Der er ikke tale om et fundamentalt ændring af det nuværende godkendelsessystem.

 

Godkendelsesbekendtgørelsen er baseret på de fundamentale principper i miljøbeskyttelsesloven, som ikke er ændret. Virksomhederne skal fortsat have en godkendelse, før de etablerer sig eller foretager væsentlige ændringer, og miljøkravene bliver der heller ikke slækket på.

 

Hvis man vil vide mere om baggrunden for det forenklede godkendelsessystem , kan man læse om det i den ændring af miljøbeskyttelsesloven, der blev vedtaget i marts 2004.

 

To lister over godkendelsespligtige virksomheder (§ 1)

Nu er der to lister over godkendelsespligtige virksomheder i bilag 1 og bilag 2. Bekendtgørelsen opererer derfor med begreberne bilag 1 og bilag 2 virksomheder. Bilag 1 virksomhederne, der bl.a. omfatter IPPC-virksomhederne (de ”i”mærkede), skal stort set behandles som hidtil, mens bilag 2 virksomheder, der omfatter ca. 80 % af de nuværende listevirksomheder, skal behandles efter det forenklede system.

 

Godkendelsespligt (§ 2)

Bestemmelsen i § 2 stk. 2, svarer direkte til den tilsvarende bestemmelse i lovens § 33, stk.1. Bestemmelsen indebærer bl.a., at der ikke skal søges om godkendelse, hvis man installerer forureningsbegrænsende udstyr.

 

Myndighederne i godkendelsessager (§ 3)

Der er ingen ændringer i kompetencefordelingen.

 

Ansøgningskravene ændret (§ 7)

Bilag 1 virksomheder

Hvis en virksomhed er omfattet af bilag 1, skal den indsende en ansøgning med de oplysningskrav, der fremgår af bilag 3. Bilag 3 svarer stort set til ansøgningskravene før 1.1. 2005.

 

Bilag 2 virksomheder

Hvis en virksomhed er omfattet af bilag 2, skal den indsende en ansøgning med de oplysningskrav, der fremgår af bilag 4. Bilag 4 svarer stort set til oplysningskravene før 1.1.2005, men der er to afgørende forskelle.

 

For det første stilles der ikke krav om, at virksomheden skal redegøre for bedste tilgængelige teknik (BAT) og renere teknologi (RT). Kun hvis der findes relevante oplysninger i Miljøstyrelsens.

 

Referenceliste http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7614-904-8/html skal virksomheden i ansøgningen forholde sig til disse oplysninger, jf. punkt G 19 i bilag 4.

 

For det andet stilles der ikke krav om forhåndsdokumentation om støj. Kun virksomheder, der udgør en særlig støjbelastning, skal fortsat dokumentere deres støjforhold på forhånd. Disse virksomheder er *mærket på listen i bilag 2. Men hvis det efterfølgende viser sig, at virksomheden ikke lever op til støjgrænserne i deres godkendelse, vil ansvaret for at bringe forholdene i orden hvile tungt på virksomheden. Om nødvendigt må virksomheden lukke, indtil forholdene er bragt i orden. Det er konsekvensen af de nye regler.

 

Bilag 5-virksomheder

Hvis en virksomhed er omfattet af standardvilkår i bilag 5, fremgår ansøgningskravene af bilag 5 for den relevante virksomhedstype. I bilag 5 er det tilstræbt at gøre ansøgningskravene mere målrettede til de enkelte virksomhedstyper. Virksomheder omfattet af bilag 5 skal ikke redegøre for bedst tilgængelig teknik inden for de områder, som standardvilkårene dækker.

 

Virksomheder med aktiviteter fra både bilag 1 og bilag 2

Hvis ansøgningen vedrører både bilag 1 og bilag 2, skal der indsendes en samlet ansøgning efter bilag 3 for hele virksomheden. Hvis aktiviteterne kan adskilles, kan virksomheden dog vælge at indsende de oplysninger, der fremgår af bilag 4 henholdsvis bilag 5 for den del af virksomheden, der er omfattet af bilag 2 henholdsvis bilag 5, mens resten af oplysningerne følger kravene i bilag 3.

 

Hvis ansøgningen vedrører både bilag 2 og bilag 5, skal der indsendes en samlet ansøgning efter bilag 4

Hvis aktiviteterne kan adskilles, skal virksomheden dog indsende de oplysninger, der fremgår af bilag 5 for den del af virksomheden, der er omfattet af bilag 5. Vær opmærksom på, at der altid skal indsendes én samlet ansøgning. Miljøstyrelsen er i gang med at udvikle elektroniske ansøgningsskemaer for virksomhederne, uanset om de er omfattet af bilag 1, bilag 2 eller af et branchebilag.

 

Supplerende oplysninger (§ 7, stk. 7)
Bestemmelsen i stk. 7 er alene udtryk for det generelle forvaltningsretlige princip, om at godkendelsesmyndigheden skal oplyse sagen tilstrækkeligt. I den forbindelse kan det være nødvendigt at indhente supplerende oplysninger. Bestemmelsen kan imidlertid som udgangspunkt ikke bruges til at stille krav om støjberegning eller oplysninger om BAT i de tilfælde, hvor det ikke er påkrævet efter bilag 4.

 

I de situationer, der erfaringsmæssigt har givet anledning til problemer og som har vist sig vanskelige eller umulige at løse, når virksomheden først er etableret eller i de situationer, hvor tilsynsmyndigheden ikke har tillid til virksomhedens egen vurdering af støjbelastningen, er der dog hjemmel i stk. 7 til at kræve en støjberegning.

 

Principperne for godkendelsesbehandlingen (§ 12)

Fremover vil myndighedens behandlingen af godkendelsessager afhænge af, om virksomheden er omfattet af bilag 1, bilag 2, eller om der er udarbejdet standardvilkår for den pågældende virksomhedstype.

 

Godkendelsesbehandlingen bygger imidlertid stadig på de samme principper for godkendelse som hidtil. Det vil sige, at en godkendelse ikke må meddeles, medmindre virksomheden lever op til princippet om bedst tilgængelig teknologi (BAT), og driften i øvrigt er forenelig med hensynet til omgivelsernes sårbarhed.

 

Det nye er for det første, at myndigheden kun skal foretages den særlige vurdering af, om virksomhedens indretning og drift bygger på bedst tilgængelig teknik i forbindelse en ansøgning fra en bilag 1 virksomheder,jf. § 12, stk. 3 og bilag 3, punkt G 20.

 

Via Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/produkt/01010000.htm findes de dokumenter, som EU-Kommissionen har udsendt om bedst tilgængelig teknik for de listepunkter, der er omfattet af IPPC-direktivet, dvs. de ”i”mærkede virksomheder. Herudover vil Miljøstyrelsens Referenceliste og vejledninger evt. også være relevant i forbindelse med denne vurdering.

 

For virksomheder på det forenklede godkendelsessystem, dvs. bilag 2-virksomheder, skal virksomheden som nævnt ovenfor kun redegøre for virksomhedens muligheder for at anvende bedst tilgængelige teknik, hvis der i Miljøstyrelsens Referencer til renere teknologivurderinger foreligger oplysninger om bedste tilgængelige teknik for den pågældende virksomhedstype.

 

Med det forenklede system er det således muligt for myndigheden at godkende en bilag 2 virksomhed med en velkendt teknologi på baggrund af Miljøstyrelsens gældende vejledninger og de oplysninger om BAT, der i øvrigt måtte fremgå af Miljøstyrelsens Referenceliste www.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7614-904-8/html. Det svarer til, hvad man i vid udstrækning allerede gør i dag.

 

For det andet er godkendelsesmyndigheden forpligtet til at bruge de standardvilkår, der fremgår af bilag 5 og indsætte dem i godkendelsen.


Godkendelsens indhold (§ 13)

Man skal være opmærksom på, at begrebet miljøteknisk beskrivelse er afskaffet. Det betyder, at godkendelsesmyndigheden ikke længere skal skrive en miljøteknisk beskrivelse i afgørelsen.

 

Historisk set har det været nødvendigt i de år, hvor virksomhederne skulle vænne sig til godkendelsessystemet. Nu er der god grund til at forvente, at virksomhederne selv kan beskrive, hvad det er for en virksomhed, de agter at drive. Med de elektroniske ansøgningsblanketter, som Miljøstyrelsen agter at udarbejde, forventes ansøgningsmaterialet fremover at have en sådan kvalitet, at den miljøtekniske beskrivelse fremgår af selve ansøgningen.

 

Hvis ansøgningen fremover ikke er tilstrækkelig, vil der i højere grad end tidligere være basis for at afvise ansøgningen, frem for at myndigheden skal reparere på ansøgningen. Det er én af konsekvenserne af de nye regler.

 

Herefter vil afgørelsen bestå af en vurdering af ansøgningen, en begrundelse for afgørelsen samt de nødvendige vilkår. Vilkårene skal som hidtil – i det omfang det er relevant – indeholde emissionsgrænseværdier for væsentlig luftforurening evt. spildevandstilladelse til direkte udledning efter de gældende regler.

 

støjgrænser

 

egenkontrolvilkår

 

krav til jord- og grundvandsbeskyttelse

 

affaldskrav

 

evt. lugtkrav

 

evt. supplerende krav i forbindelse med uheld/risiko samt krav om at stedet ved ophør af driften skal bringes tilbage i tilfredsstillende stand.

 

Standardvilkår (§ 14, stk. 1)

Krumtappen i det forenklede godkendelsessystem er de standardvilkår, som Miljøstyrelsen løbende udarbejder. Miljøstyrelsen har foreløbig påtaget sig at udarbejde branchebilag med standardvilkår for godt 20 brancher omfattet af det forenklede system.

 

Brancherne er udvalgt ud fra kriteriet, at der skal være tale om virksomhedstyper med relativt ensartede og velkendte processer og med velkendte, veldefinerede og ensartede miljøpåvirkninger.

 

Miljøstyrelsen forventer ikke, at der vil være basis for at udarbejde standardvilkår for væsentligt flere brancher.

 

Standardvilkårene indsættes i bilag 5 til bekendtgørelsen, efterhånden som de udarbejdes og er herefter bindende for godkendelsesmyndigheden dvs. de skal indsættes i godkendelsen, hvis virksomheden svarer til beskrivelsen i branchebilaget.

 

De standardvilkår, som Miljøstyrelsen udarbejder og indsætter i bilag 5, er udtømmende for de forureningsparametre, som de omfatter. Det betyder, at der som hovedregel ikke kan stilles supplerende krav på de områder, der er omfattet af standardvilkår. Kun i de tilfælde, hvor virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er omfattet af branchebilaget, skal der fastsættes supplerende krav.

 

Bilag 5 med standardvilkår

Bilag 5 er inddelt i afsnit. Hvert afsnit omhandler et listepunkt på bilag 2. Hvert afsnit er udformet efter samme skabelon og er delt op i følgende punkter:

 

Hvilke aktiviteter er omfattet af standardvilkår.

1. Kort beskrivelse af de væsentligste miljøforhold hos virksomheder inden for den pågældende branche. Ansøgningskrav målrettet branchen og standardvilkår.

 

En standardgodkendelse skal altså indeholde branchebilagets standardvilkår. Herudover skal den suppleres med individuelt fastsatte støjværdier og evt. lugtgrænseværdier baseret på en konkret vurdering, egenkontrolvilkår vedr. støj og lugt, eventuelle individuelt fastsatte vilkår begrundet i forurening, som ikke er dækket af branchebilaget, samt evt. en spildevandstilladelse til direkte udledning efter de gældende regler.

 

På www.mst.dk/produkt/01020200.htm kan man læse mere om branchebilagene herunder om, hvilke branchebilag, der er trådt i kraft, og hvilke der er på vej.

 

Afvigelser fra standardvilkårene (§ 15, stk. 2)

Det fremgår af § 15, stk. 2, at godkendelsesmyndigheden undtagelsesvis kan afvige fra standardvilkårene i bilag 5.

Det indebærer, at standardvilkårene normalt ikke skal fraviges, når det gælder nye virksomheder, eller ved godkendelsespligtige ændringer eller udvidelser af virksomheder, der er omfattet af bilag 5. Kun hvis det er nødvendigt af hensyn til omgivelsernes sårbarhed, er det muligt at skærpe vilkårene.

 

Ved revision af en godkendelse til en virksomhed, der er omfattet af bilag 5, skal standardvilkårene som hovedregel også anvendes jf. § 18. Men hvis virksomheden har svært ved at leve op til standardvilkårene på kort eller langt sigt, er der i § 15, stk. 2 hjemmel til f.eks. permanent at fravige standardvilkårene eller fravige standardvilkårene for en kortere periode med frist til at indrette sig på de nye vilkår.

 

Også for bestående virksomheder kan der vise sig behov for at skærpe standardvilkårene af hensyn til omgivelsernes sårbarhed. Krav om oplysning om retsbeskyttelsesperiodens udløb er ophævet (§ 16).

 

Der er nu ikke længere krav om, at det skal oplyses i godkendelsen, hvornår retsbeskyttelsen udløber.

 

Baggrunden for, at Miljøstyrelsen har fjernet den hidtidige bestemmelse herom, er den, at det i praksis har vist sig vanskeligt for godkendelsesmyndigheden at leve op til denne forpligtelse, fordi godkendelserne efterhånden er blevet meget komplicerede.

 

Ofte reguleres en virksomhed af flere godkendelser og godkendelserne kan gribe så meget ind i hinanden, at det kan være vanskeligt for godkendelsesmyndigheden at afgøre omfanget af retsbeskyttelse. Kun domstolene kan i realiteten afgøre det, idet det i visse tilfælde beror på en fortolkning af loven.

 

Dertil kommer, at kommunerne og amterne ofte har fået den opfattelse, at de skal tildele retsbeskyttelse, eller at det beror på en aftale mellem parterne. Det beror imidlertid på en misforståelse. Retsbeskyttelse er en ret, man har efter loven og ikke en rettighed man får tildelt.

 

Tvungen revurdering af i-mærkede virksomheder (§ 17)

Ved tvungen revurdering af ”i”mærkede virksomheder er der fremover kun pligt til at revurdere den ”i”mærkede del af virksomheden. I praksis er der dog ikke noget til hinder for at revurdere resten af virksomhedens godkendelse, hvis retsbeskyttelsen er udløbet.

 

Bestemmelsen er i øvrigt udvidet med en regel om, at tilsynsmyndigheden som optakt til den tvungne revurdering skal udarbejde et oplæg til revurderingen, som sendes til virksomheden.

 

Proceduren vil i de fleste tilfælde allerede være en del af normal praksis, men med de nye regler for timebetaling af tilsynsarbejde, kan der være behov for at understrege, at revurderingsarbejdet må ske i samarbejde med virksomheden, som hermed også får en chance for at vurdere omfanget af arbejdet og dermed omfanget af tilsynsgebyret.

 

Standardvilkår for bestående bilag 2-virksomheder (§ 18)

Virksomheder, der allerede er godkendt, beholder den meddelte godkendelse med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Sålænge virksomheden ikke ændres eller udvides væsentligt, administreres godkendelsen efter de nugældende regler.

 

Den omstændighed, at der udarbejdes standardvilkår, betyder altså ikke, at virksomheden automatisk skal have ændret sin eksisterende godkendelse. Overgangen til standardgodkendelsen bliver først aktuel, når virksomhedens retsbeskyttelse er udløbet, eller når virksomheden søger om tilladelse til udvidelser eller ændringer.

 

Risikovirksomheder

Når industrien fremstiller, opbevarer eller bruger store mængder af giftige, brandfarlige eller eksplosionsfarlige stoffer, er der eksempler på at det kan føre til store uheld med alvorlige konsekvenser for personer i og udenfor virksomheden.

 

Uheldet, der har givet navn til Seveso-direktivet, fandt sted i et kemisk procesanlæg i Seveso i Italien i 1976. Formålet med direktivet er at forebygge større uheld og imødegå konsekvenserne af disse. Målet er at beskytte både mennesker og miljø.

 

De følgende sider om Seveso henvender sig til både borgere, virksomheder og myndigheder.

 

Man kan finde oplysninger om kontrol af industrielle anlæg samt forebyggelse af store uheld. Man kan også finde danske og internationale regler, direktiver og vejledninger, der alle relaterer sig til emnet. Desuden kan du finde en oversigt over den danske myndighedsstruktur samt læse om den danske indsats på området.

 

Det vil senere blive muligt at læse om afgørelser i sager, der vedrører Seveso-direktivet. På Seveso Forum er det muligt for myndigheder at stille spørgsmål og udveksle erfaringer om Seveso-direktivet. Dette forum kræver en særlig adgangstilladelse og password, som kan fås ved henvendelse til enhedssekretariatet hos Miljøstyrelsen Tlf.: 72 54 46 12.

 

Risikodirektivet: Danske regler og vejledninger

I Danmark administreres risikodirektivet tidligee omtalt som Sevesodirektivet, i samarbejde med en række myndigheder, som hver især er ansvarlige for regler og administrationen indenfor deres område.

 

Her er danske bekendtgørelser og vejledninger samlet i elektronisk form. Få dem frem ved at klikke på de understregede tekster. Der er adgang til både Arbejdstilsynets og Miljøministeriets bekendtgørelser og vejledninger.

 

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlig stoffer

 

Bekendtgørelsen fastsætter bestemmelser for forebyggelse af større uheld på og omkring virksomheder, herunder enkeltanlæg og oplag, hvor farlige stoffer forekommer, samt regler vedrørende begrænsning af følgerne af større uheld.

 

Foruden at beskrive virksomhedens generelle forpligtelser med henblik på at forebygge større uheld angives myndighedernes opgaver og omfanget af samarbejdet mellem myndighederne og virksomheden.

 

I bilagene listes i tabelform de farlige stoffer samt tilhørende tærskelværdier. Desuden listes formelle krav til opbygning af sikkerhedsrapport, sikkerhedsledelsessystem, beredskabsplan samt oplysninger, der i tilfælde af uheld, skal meddeles offentligheden og Kommissionen.

 

Referancer og henvisninger

 

godkendelsesbekendtgørelse

 

bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006

 

http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7614-904-8/html

 

http://www.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7614-904-8/html

 

På http://www.mst.dk/produkt/01020200.htm

 

 

Kilde: Miljøstyrelsen