Forside
Forsikringsmæssig Risikoinspektion
Risikoanalyse og -vurdering
Operativ Risikostyring
Indbrudssikring
Risikoanalyseskema Kommuner/Regioner
Risikostyring
  Beskyttelse af aktiver
  Risikostyring - Hvorfor?
  Total risiko
  • Selskabsstyring
  Sikringsniveauer
  Total Risiko Styring
  Risk Management ISO 31000
Risiko Info
Forsikringsmæssig Værdiopgørelse
Forsikringsmæssig Skadesopgørelse
Alarm-, beredskabs & katastrofeplan
Referencer
Kontakt
Kunde-login
Risiko spørgsmål
Risici
Risiko Revision
Miljørisici
Bachs Slots Vine
IT Administrator

Corporate Governance / Selskabsstyring

Indledning
Corporate Governance er et af tidens meget populære fokusområder inden for management og kan næppe tænkes at have forbigået nogens opmærksomhed. Men hvad betyder det og kan det bruges?
 
Corporate Governance handler om selskabsstyring, og om hvilke overordnede målsætninger selskaber bør forfølge. Dertil kommer, hvorledes selskabers ledelsesstrukturer og -opgaver mest hensigtsmæssigt tilrettelægges og føres ud i livet.
 
Med denne artikel sætter Nordic Risk Consulting fokus på afsnit:

VII. Risikostyring.

Hvorfor er selskabsstyring (Corporate Governance) nødvendigt?
De seneste årtier har der været flere eksempler på, hvorfor god selskabsstyring (Corporate Governance) bør betragtes som mere end blot et modeord. Tænk f.eks. på Enron, Worldcom, Nordisk Fjer, Hafnia og Farum-sagen. Alle er eksempler på hvor vigtigt det er, at bestyrelsen kontrollerer direktionen og at revisionen kontrollerer både direktion og bestyrelse. Selv om det danske ledelsessystem, som befinder sig mellem det rene 1-strengede system (i bl.a. UK og USA) og det rene 2-strengede system (i bl.a. Tyskland), kan det danske system siges at være et skridt i den rigtige retning. Dog opstår der alligevel gang på gang situationer, hvor ledelsesorganet smelter sammen til et.

Nørby-udvalget
I Danmark lød startskuddet til den løbende diskussion om selskabsstyring (Corporate Governance), da Nørby-udvalget blev nedsat. Nørby-udvalget består af fire respekterede danske erhvervsledere og blev etableret på opfordring fra regeringen, med henblik på at udarbejde danske anbefalinger for god selskabsledelse. Det vil sige at styrke tiltroen til danske børsnoterede selskaber, at inspirere danske selskaber og deres bestyrelser med direktioner, til at styrke deres konkurrenceevne. Derudover udbrede god selskabsledelse i danske selskaber ved at stimulere debatten om selskabsstyring (Corporate Governance). Tilsvarende anbefalinger er ligeledes udarbejdet i andre lande og større organisationer.

Rapporten om selskabsstyring (Corporate Governance) i Danmark
Resultatet af Nørby-udvalgets arbejde er en rapport, hvor udvalget bl.a. definerer selskabsstyring (Corporate Governance) med følgende definition: "De mål et selskab styres efter og de overordnede principper med strukturer der regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne i selskabet, ejerne samt andre der direkte berøres af selskabets dispositioner, samt virksomhedsselskabets interessenter. Interessenter omfatter bl.a. medarbejdere, kreditorer, leverandører, kunder og lokalsamfund."
 
I Nørby-udvalgets rapport har man forsøgt at formulere en række retningslinier grupperet inden for syv fokusområder:
 
I.    Aktionærernes roller og samspil med selskabsledelsen
II.   Interessenternes rolle og betydning for selskabet
III.  Åbenhed og gennemsigtighed
IV.  Bestyrelsens opgaver og ansvar
V.    Bestyrelsens sammensætning
VI. 
Aflønning af bestyrelse og direktion
VII.
Risikostyring

Reaktioner på Nørby-udvalgets rapportRapporten er fra flere sider blevet angrebet for at være for firkantet. Andre mener at anbefalingerne er for operationelle, og sætter spørgsmålstegn ved egnetheden af de enkelte anbefalinger i forhold til specifikke virksomheder og brancher. Andre igen foreslår, at anbefalingerne integreres i lovgivningen, og ikke bare som i dag et frivilligt supplement.
 
Jævnfør flere artikler mener man, at de danske anbefalinger kan være en glimrende katalysator og en sund og selvkritisk øvelse, som med fordel kan bringes ind i bestyrelseslokalet. Skal man have det maksimale ud af dem, er det dog nødvendigt at man gør noget konkret for at aktivere anbefalingerne.
 
Risikostyring fortsat
Som det er fremgået af Børsen (16. august 2002) har alle danske KFX selskaber allerede diskuteret indholdet af Nørby-udvalgets rapport. Det fremgår ligeledes, at 13 ud af de 20 toneangivende selskaber har afsat mellem en og tre sider i årsrapporten, hvor de forholder sig til de fleste af de enkelte anbefalinger.
 
Regeringens målsætning kan således siges allerede at være delvist opfyldt, da selskabsstyring (Corporate Governance) stadig er et brandvarmt fokusområde. Om begrebet for mere udbredelse vil vise sig nu da det er tid til at komme i gang og bruge det. Dette begreb kan vise sig at være betydeligt vanskeligere end blot at tale om det.

VII. Risikostyring
Med dette korte resumé ønsker Nordic Risk Consulting at rette fokus på afsnittet omhandlende risikostyring.
 
Effektiv risikostyring er en forudsætning for, at bestyrelsen på bedst mulig måde kan udføre de opgaver, som det påhviler bestyrelsen at varetage. Det er derfor væsentligt at bestyrelsen påser, at der etableres hensigtsmæssige systemer til styring af risici og i øvrigt sørger for, at sådanne systemer til enhver tid opfylder selskabets behov.
 
Risikostyringens formål er bl.a.:

At udvikle og fastholde en forståelse i organisationen af virksomhedens strategiske og operationelle mål, herunder at identificere de kritiske succesfaktorer.

At analysere de muligheder og udfordringer, som er knyttet til realiseringen af ovennævnte mål og risikoen for, at de ikke opfyldes. 

At analysere de væsentlige aktiviteter, der finder sted i virksomheden for at identificere de risici, der er knyttet hertil.
Risikostyring fokuserer også på procedurer for styring af skader, kontraktindgåelse, arbejds- og miljø- sikkerhed samt sikring af fysiske værdier. Det anbefales, at bestyrelsen sørger for at direktionen etablerer effektive risiko-styringssystemer samt at bestyrelsen løbende følger op på disse med henblik på at sikre, at de til enhver tid fungerer effektivt i lyset af selskabets behov. Bestyrelsen bør efter behov, og mindst én gang årligt, evaluere selskabets risikostyring. Tillige bør virksomhederne gennem fastlæggelse af risikopolitikken træffe beslutning om selskabets risikovillighed, herunder forsikrings-, valuta- og investeringspolitik.
 
Risikostyringssystemet skal definere risikoen og beskrive hvorledes den løbende elimineres, kontrolleres eller afdækkes.
 
Bestyrelsen bør i den forbindelse overveje, hvorledes samarbejde med selskabets eksterne revision kan bidrage til risikostyringen, samt i hvilket omfang intern revision kan indgå heri.

Konklusion:

Med fokus på elementer omkring risikostyring tilbyder Nordic Risk Consulting de enkelte virksomheder udarbejdelse af en risikoanalyse vedrørende følgende fokusområder:

  • Skadesstyring
  • Arbejds- og miljøsikkerhed
  • Sikring og sikkerhedsvurdering af de fysiske værdier og virksomhedens drift

Dette udføres via koncepter og værktøjer fra Nordic Risk Consulting vedrørende følgende:

  • Risikoanalyse af de fysiske risici og virksomhedens driftstabs-mæssige risici.

Sikrings- og sikkerhedsvurdering:
Dette samlede koncept bør indgå i den enkelte virksomheds politik vedrørende vurdering på den enkelte risikovillighed fra ledelsens side, med fokus på bevaring af de enkelte fysiske værdier og virksomhedens fortsatte driftsaktivitet.